7470 Karup J
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
5
Bygget
1972
Størrelse
142 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
755 m2
Kælder
66 m2
Energimærke
E
Ryk teltpløkkerne til skønne Skelhøje
Rammerne for det gode familieliv i et roligt lokalsamfund
Her i Skelhøje By finder I denne hyggelige familiebolig i en by, der er præget af fantastisk omkringliggende natur, det gode lokalsamfund, og hvor der aldrig er længere end til naboen, hvis I mangler en kop sukker. Grundet den løbende vedligeholdelse af boligen fremstår den altså i fornem stand og lige til at flytte ind i, samtidig med I selv kan lave de sidste ændringer, før det er lige som I ønsker jer det. Velkommen indenfor på Tjørnevej 6!
Idyllen sænker sig allerede ved førstehåndsindtrykket af boligen. Udover husets rolige udtryk i sig selv, ligger den også lige op til et smukt grønt område, der sænker jeres skuldre og følger jer ind i jeres nye hjem. Huset er løbende vedligeholdt med blandt andet et gennemrenoveret badeværelse samt nye gulve og lofter i flere rum. Villaens stueplan dækker over bryggers, gang, køkken, stor stue og dertilhørende udestue, badeværelse, toilet samt hele 4 veldisponerede værelser.
Huset giver jer et rummeligt køkken, som er fuldstændig ombygget i 2010, med alt, I skal bruge af hårde hvidevarer og skabsplads, mens I kan nyde den skønne naturudsigt fra spisepladsen ud til køkkenvinduet – så smager morgenkaffen unægteligt et nøk bedre. Skulle I ønske det, er der rig mulighed her for at åbne op for alrum i forbindelse med køkkenet, så det slås sammen med fordelingsgangen og/eller stuen. Den hyggelige udestue i direkte forbindelse med stuen giver jer flere kvadratmeter at samles på og danner den perfekte endestation for en hyggelig sommeraften på terrassen, hvor I kan trække ind fra den flisebelagte terrasse og stadig sidde i det, der føles som midt i haven med rummets panoramavinduer ud til haven.
I villaens kælderplan kan I parkere bilen i garagen og anvende det disponible rum til opbevaring, værksted, cykelskur eller hvad I kunne drømme om at bruge pladsen til. Husets have er anlagt med stenbelægning og den hyggelige fiskedam, hvortil renseudstyr medfølger.
Placerer I jer på Tjørnevej 6, kommer I til at bo i hyggelige Skelhøje, som blandt så meget andet er et knudepunkt for vandre- og cykelgrupper, hvor Hærvejen og Kalkkaminoen mødes. Det overdådige naturlandskab kan også nydes med knap 2,5 km til Hald So, en dejlig badesø, hvor en masse sommertimer kan nydes i fulde drag. Byen tilbyder indkøbsmuligheder samt børnehave og dagpleje, mens skolegang foregår i den nærliggende by Frederiks, som ligeledes giver jer et væld af sportsfaciliteter. Velkommen hjem!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved