3400 Hillerød
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Ejerlejlighed
Antal rum
4
Bygget
1963
Størrelse
110 m2
Plan
1
Ombygget
-
Grund
0 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
D
Den perfekte nyrenoverede lejlighed i Hillerød
Midt i byens gader og grønne områder lige ved hånden
Glæd Jer til at åbne døren til denne flotte nyrenoveret lejlighed her på Fredskovhellet 26 i Hillerød, hvor I får det hele med – og lidt til. Udover de velindrettede indendørs kvadratmeter og finesse, som lejligheden giver jer, får I tilmed en bolig midt i Hillerød gåafstand til alt, hvad hverdagen begærer.
Entréen giver jer adgang til alle rummene, lejligheden byder jer. Her er der lyst og højt til loftet, hvilket ligeledes er de kendetegn, der bemærker sig gennem resten af lejligheden. Her skabes en god rumfølelse med de lækre valgte materialer, og I kommer ikke til at gå op kompromis med den gode kvalitet. Lejligheden er lyst op med spots i alle rum på nær de 2 værelser. I entréen er de lyse og rene linjer brudt med en helt mørk væg, der giver et spil i indretningen, hvilket også går igen i køkkenet med den mørke bordplade. I får et nyt lyst, stort køkken, hvor hverken bordplads eller skabsplads bliver et problem for jer. Videre ind i lejligheden finder vi lejlighedens stue, der drager fordel af dens gode størrelse med en halv skillevæg, der opdeler spisestue fra opholdsstue. Dette giver jer de helt optimale rammer for at indrette jer med god plads til et stort spisebord, hvor det ikke bliver et problem at beværte lørdagsmiddagen, samtidig med at hyggebarometeret kan stryge til tops i sofaområdet, der i sandhed indbyder til afslapning. På vinduerne i stuen er en automatisk markise, som kan tages i brug, når solen står højt og rammer ind igennem de store vinduer. Fra stuen har I udgang til jeres sydvendte altan med skøn udsigt over de grønne fællesarealer og sø. Her vil et hyggeligt lounge- eller cafésæt være helt perfekt til at nyde de lange sommeraftner.
Lejligheden byder herudover på 2 fine værelser, der både giver jer plads til at indrette som soveværelser med plads til seng og fin garderobe, eller også kan det ene værelse give mening som kontor eller børneværelse. Gældende for alle muligheder er det, at I får to rum med størrelsen til at kunne give jer det, I ønsker. Herudover er også mulighed for at lave spisestuen om til et ekstra værelse, så I får 3 fine værelser. Fra soveværelset er der direkte adgang til det nye fine og moderne badeværelse med gulvvarme. Badeværelset passer ind i resten af lejlighedens stil med rene linjer og er holdt i hvide og sorte nuancer samt har god plads til at vaske tøj.
Er det denne lejlighed, I falder for, kan I også tælle følgende belejlige kvaliteter med: dagligvarebutikker, daginstitutioner og grønne områder som Egedam og Store Dyrehave indenfor gåafstand samt en blot 10 minutters cykeltur til Hillerød Station, hvorfra I kan rejse til nær og fjern. Hertil får I også et alsidigt foreningsliv med både kultur og sport i højsædet, når I bosætter jer i Hillerød. I er blot et klik fra at bestille en fremvisning – hvad venter I på?
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved