8860 Ulstrup
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
8
Bygget
1921
Størrelse
234 m2
Plan
3
Ombygget
-
Grund
1324 m2
Kælder
42 m2
Energimærke
E
Stor villa med plads til større drømme
I en rolig landsby med kort afstand til det meste
Savner I en masse kvadratmeter i et stille og roligt kvarter, hvor der er højt til himlen og I kan samle hele familien til sommerfester og gode stunder i jeres store have? Så er denne bolig et fuldstændig oplagt bud til at udleve netop disse drømme og flere til. I landsbyen Hvorslev, 3 kilometer fra Ulstrup, finder vi en perle af en villagrund, hvor I bydes velkommen indenfor til at drømme videre med os.
Denne flotte ejendom giver jer intet mindre end 234 m2 fordelt på 3 etager og med uendelige muligheder inde bag de røde mursten. Fra den store entré er der adgang til 1. sal og husets spisestue i forlængelse af stuen. Her får I altså både muligheden for at indrette jer med en spiseafdeling og en dagligstue i hvert sit rum med et flot sæt franskdøre imellem. Med andre ord får I altså rig mulighed for at samle den store familie til bords, ligesom I i jeres opholdsstue kan trække jer tilbage og samles om hyggen med et sofaarrangement og jeres favoritbøger udstillet på bogreoler. Lige meget hvordan I arrangerer jer, bliver det i al fald med et suverænt lysindfald fra de store vinduer i rummene. I stueetagen findes også husets usædvanligt store nye køkken, hvor I får al den bordplads og skabsplads, I drømmer om, samtidig med at flokken kan samles om madlavningen med den flotte køkkenø. Også her er I sikret mange solrige timer fra de store vinduer i rummet, og når ikke det rækker, er køkkenet forsynet med spots til at lyse rummet op. Husets badeværelse giver sydeuropæiske feriefornemmelser med dets turkisblå fliser og bruseniche kombineret med badekar. Mulighederne for opbevaring bliver intet problem med de i alt 6 disponible rum i stue og kælder, der også kan bruges som opholdsrum med bordfodbold eller kreative udfoldelser, om det lyster. Foruden det store soveværelse i stuen, får I på villaens helt nye 1. sal hele 4 værelser, der egner sig til børneværelser såvel som hjemmekontor. Igen får I fantastisk lysindfald på alle de lyse værelser, og med loft til kip og velholdte, malede bjælker får charmen altså lov til at spille førsteviolin. Her er også klargjort til at lave toilet/bad.
De udendørs kvadratmeter åbner op for et væld af muligheder. Foruden sommerfesterne har I altså rig mulighed for at dyrke jeres og børnenes interesser i baghaven. Var det noget med en køkkenhave – måske også et drivhus? Et fodboldmål og en trampolin, hvor I kan nyde børnenes leg, mens I nyder en kold øl på terrassen? Eller hvad med et hyggeligt bålsted bagerst i haven til sensommeraftenerne med snobrød og skumfiduser? Neeeej, hvor kan man se det for sig – det er næsten for godt til at være sandt.
Bosætter I jer her i Hvorslev får I altså rigelig kvadratmeter til at opfylde jeres ønsker, og med kort afstand til Ulstrup får I både skole, børnehave og indkøb tæt på jer, samtidig med at I kommer til at bo nær skøn natur. Af større byer findes Randers blot 25 minutters kørsel fra adressen, så alle nødvendigheder ligger indenfor rimelig afstand for jer.
Det vil glæde os at sørge for en fremvisning til drømmeboligen her på Vinkelvej 18 – tøv ikke med at ringe til os!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved