2700 Brønshøj
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
4
Bygget
1929
Størrelse
140 m2
Plan
3
Ombygget
0
Grund
584 m2
Kælder
74 m2
Energimærke
D
Skøn familievilla på alsidig beliggenhed i Brønshøj
Med kort til hverdagen, offentlig transport og grønne omgivelser
Er I på jagt efter en skøn familievilla på en central beliggenhed i attraktive Brønshøj, venter jer et oplagt bud her på Lillevang 6. Hele ejendommen er blevet gennemrenoveret for 7-8 år siden, hvilket har resulteret i veludnyttede kvadratmeter, udskiftninger af vinduer, moderne løsninger og meget mere. Hjertelig velkommen!
Rødstensvillaen præsenterer sig nydeligt fra vejen, og det samme indtryk følger med jer indenfor. I tages imod i den ganske lyse og åbne entré med adgang til badeværelse, 1. sal samt kælder. Herfra bevæger I jer ind i den indbydende stue, hvor de gode vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald, der spiller hele rummet op. Plads bliver ingen mangelvare, for her kan sofahjørnet etableres i den ene ende af stuen ved brændeovnen, mens langbordet kan få plads i forbindelse med det åbne køkken. Køkkenet fremstår lyst og tidløst i sit design, hvilket komplimenteres af den rå murstensvæg, der sætter prikken over i'et for madlavningens skønne rammer. Fra det herlige fællesrum har I desuden adgang til jeres solrige, hævede træterrasse og have.
Den lyse indretning følger med jer op på 1. sal, hvor reposen giver adgang til de 3 flotte værelser med gode indretningsmuligheder lige efter jeres ønsker. Heroppe finder I også et toilet. Sidst er den rummelige, flisebelagte kælder, der består af et bryggers og 3 disponible rum til alverdens udnyttelse.
Med nøglerne til boligen her på Lillevang 6 har I hele hverdagen tæt på. Her kan børnene selv cykle til og fra skole beliggende få minutter fra hjemmet, mens indkøb også er at finde kort fra hjemmet i blandt andet Aldi, Netto og Føtex. Herudover har I grønne omgivelser langs Kirkeåen til Damhusengen, og når resten af København kalder, når I Islev St. få minutters gang fra hoveddøren. Alt i alt en beliggenhed, der dækker jer ind fra A til Å!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved