3650 Ølstykke
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
3
Bygget
1961
Størrelse
101 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
3292 m2
Kælder
101 m2
Energimærke
C
Dejlig villa med gode muligheder og fuld af charme
I Ølstykke med hele hverdagen tæt på
I den hyggelige by Ølstykke finder I nu en dejlig bolig i en by, der dækker jer ind med alle behov i hverdagen. Her får I dejlige fællesrum indenfor boligens rammer og en grund fuld af charme med gode muligheder. Perfekt til den pladskrævende familie, som gerne vil have lidt af det hele. Velkommen indenfor!
Fra hoveddøren mødes I af en lys og rummelig entré med fornem plads til at komme af med overtøjet og lande i hjemmet. Det rummelige køkken byder på god plads og et rum, hvor familien kan samles om madlavningen, og fra køkkenet har I udgang til den overdækkede terrasse, hvor sommerhyggen når nye højder omkring spisebordet og med kulørte lamper. Ved siden af køkkenet finder I stuen med plads til sofahygge foran fredagsfilmen og spisebordet. Bag et sæt franske døre er endnu et rum, der kan bruges som spisestue eller et stort værelse med god plads. Boligens andet værelse står som lavet til det perfekte børneværelse eller kontor – eller hvad I nu har brug for i jeres hverdag!
Boligens ene badeværelse med brus er at finde i stuen, mens endnu et badeværelse gemmer sig i kælderplan på hele 101 yderligere etagemeter. Hernede får I endvidere 3 gode disponible rum med gode anvendelsesmuligheder samt et vaskerum, så denne del af hverdagen kan klares samlet her. Det bliver altså på ingen måder plads, I kommer til at mangle her på Birkemosen 14!
Desuden er det værd at bemærke, at huset har ny varmepumpe fra 2018 (luft-til-vand) samt ny eltavle fra 2019 – og et imponerende energimærke C, så her er der ikke meget at sætte en finger på!
Det hyggelige udeareal kan indrettes i alverdens former og farver. Udover et fint anneks med indbygget bar, er der en flot stor sydvendt fliseterrasse med solskinstimer dagen lang samt endnu en overdækket terrasse med plads til indretning af eget fitness, spillehule eller måske et udekøkken? Her kan I få lov til at drømme stort!
Ølstykke giver jer alt, I skal bruge i hverdagen indenfor byens grænser. Her har I gode indkøbsmuligheder, flere skoler og daginstitutioner samt et aktivt foreningsliv, hvor I finder aktiviteter til enhver smag! Kun 3 minutters gang fra hjemmet kan I nå en indhegnet hundeskov, hvor de firbenede kan luftes, og I kan direkte fra huset får via gode skovstier, hvor der er perfekte forhold til gang, cykling og løb – herudover findes der også gode, officielle ridestier. Desuden finder I ganske kort herfra naturlegeplads, shelterplads og hængekøjer til glæde for både store og små. Kobl af efter en lang arbejdsdag i byparken eller med et par skud i Linnebjerg Golf, hvis det trækker mere.
I kan nemt nå H-toget til København fra S-togsstationen kun 10 minutters gang fra hjemmet, og I har kun 12 minutters gang til Ølstykke Stationsby, hvor I finder lokal bager, Rema 1000, apotek og flere liberale erhverv. Om sommeren kan I trække til Buresø på en 12 minutters køretur eller 30 minutter på cykel, og Marbæk Strandpark er at finde indenfor omtrent samme distance.
Glæd jer til jeres fremvisning og tur rundt i byen!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved