6230 Rødekro
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
6
Bygget
1937
Størrelse
150 m2
Plan
2
Ombygget
1982
Grund
1089 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
B
Indflytningsklar og rummelig familievilla i Hellevad
I et aktivt lokalsamfund og skøn natur
Hvis I er på udkig efter det helt rigtige sted, hvor jeres familieliv kan etableres i trygge omgivelser i en by, hvor et godt lokalsamfund ikke er en mulighed men en selvfølge, får I her et helt oplagt bud i denne villa. Det glæder os at byde jer velkommen i Hellevad!
I får intet mindre end 150 kvadratmeter velindrettet bolig fordelt på 2 etager. Bag hoveddøren finder I bryggers, som giver jer et dejligt rum at lande i. Her kan alt fra overtøj til vasketøj få faste pladser, da I både får god opbevaringsplads og vaskefaciliteter i samme rum. Fra bryggerset er der indgang til husets badeværelse, holdt i klassiske hvide klinker og med stor bruseniche. Køkkenet findes et niveau oppe og er spækket med lyse elementer og flotte træbordplader, der i den grad bidrager med en god rumfølelse. Spisestuen findes belejligt i rummet ved siden af køkkenet, og det samme gør opholdsstuen. I stuen har I god plads til at placere jer i jeres sofaarrangement, når den skal stå på velfortjent afslapning.
Trappen fører jer op til førstesalen, hvor kvadratmeterne fordeler sig på en stor repos og hele 4 værelser. Rummene her er grundet den fine planløsning nemme at indrette lige efter, hvad der passer ind i jeres familie, hvor altså både den store og mindre familie kan få god plads. Der er også mulighed for at lave endnu et badeværelse i det ene værelse, hvor sælger har forberedt med vand og kloak.
På de udendørs kvadratmeter får I en stor garage, hvor det længe ønskede bilværksted, atelier eller viktualierum kan få sin placering. I jeres have kan I hygge jer i fulde drag med den gode græsplæne og den hyggelige å, der løber i bagenden af haven – dét er ægte hjemmeidyl!
Der er flere naturlige samlingssteder i den hyggelige landsby. Dette er både Hellevad Børneunivers, der samler børnehave, skole til 6. klasse og fritidshjem på ét sted, og de mange fritidsaktiviteter arrangeret af idrætsforeningen. Friluftslivet kan få frit spil på skønne Gustes Eng med 2 store shelters og gode vandre- og løberuter langs åen og ind i skoven. Nærliggende Rødekro giver jer alt I skal bruge af indkøbsmuligheder, lægehus og svømmehal samt motionscenter. I kan hoppe på bussen lige udenfor døren til Rødekro station, hvorfra I kan komme videre til Aabenraa med en dejlig badestrand og hyggeligt havnemiljø. Og grænsebutikkerne ligger kun 25 minutter væk.
Velkommen til jeres nye hjem i Hellevad.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved