3550 Slangerup
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Sommerhus
Antal rum
3
Bygget
1962
Størrelse
50 m2
Plan
1
Ombygget
0
Grund
2469 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
-
Unikt sommerhus med masser af charme
Placeret naturskønt nær skov og strand
En særlig stemning vil sænke sig, når feriedagene skal nydes her på Engkæret 15 - her får I et gennemført charmerende sommerhus, der dækker jer ind med hyggelige rammer såvel indendørs som udendørs. Heller ikke den naturskønne beliggenhed er der en finger at sætte på. Velkommen til!
Det blå træhus fanger blikket fra vejen, og med det samme er I klar over, at dette er noget helt særligt. Verandaen fører jer til hoveddøren, der åbner ind til en rummelig entré med plads til overtøjet. Gennemgående er det, at indretningen er lys og værner om en skøn hygge og stemning. Køkkenet byder på flot plads til at lave fridagenes livretter, som kan nydes ved langbordet i den herlige stue. Her får I loft til kip, synlige bjælker og fine, velholdte vinduespartier med sprosser - kombineret med brændeovnens knitren bliver det altså ikke meget bedre, og man kan lige forestille sig kortspil over spisebordet eller en god krimi i lænestolen med udsigt til haven.
Fra stuen har I desuden udgang til den omkringliggende terrasse, hvor I er sikret lækroge og gode solspots dagen lang. Sommerhuset byder på 2 gode værelser, der fremstår nemme at indrette, og det store af værelserne kan nemt inddeles, så der er plads til endnu et værelse. Hertil er desuden et rummeligt badeværelse med smukke detaljer i klinkerne og messingdetaljerne i møblementet.
Med jeres tilflugtssted her i Buresø er I garanteret ro og lavt tempo. Her befinder I jer i naturskønne omgivelser, hvor I foruden jeres fantastiske have med plads til leg, solbadning og frugttræer, også finder skønne seværdigheder i området. Her kan Buresøen nævnes, der gør sig fantastisk til både gåture på alle tider af året, og til en god svømmetur, når sommeren melder sin ankomst. Når depoterne skal fyldes op, finder I alverdens indkøbsmuligheder i de nærliggende byer, og skal feriedagene bruges på at dygtiggøre golfteknikken, finder I Mølleåens Golf Klub kun 10 kilometer afsted.
Herligheden skal opleves - book fremvisningen allerede nu, så klarer vi resten.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved