2800 Kongens Lyngby
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Rækkehus
Antal rum
3
Bygget
1937
Størrelse
72 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
156 m2
Kælder
64 m2
Energimærke
B
Moderne og indflytningsklart rækkehus i Kongens Lyngby
128 etagemeter med suveræn placering nær natur og storby
Endelig udbydes dette flot istandsatte rækkehus i den charmerende Bondeby i Kongens Lyngby, hvor I har både natur og tiltrækkende byliv indenfor gåafstand. Huset byder på hele 128 anvendelige etagemeter. Velkommen indenfor!
Fra den lyse entré mødes I af det store køkken med mørke facader og flot hvid bordplade med spiseafdeling på den anden side af køkkenøen, hvorfra I kan nyde det skønne lysindfald fra det store vindue, mens duften fra køkkenet sværmer i rummet.
Jeres vej ind til stuen sker gennem de flotte franskdøre. Her får I ét stort rum, hvor I får god plads til sofahygge og måske et lille legehjørne til børnene. De velholdte, lyse gulve er gennemgående for alle rummene i stueplan, hvilket skaber en god harmoni og sammenhæng på etagen. Fra stuen har I udgang til jeres egen have med flisebelagt terrasse, hvor I uforstyrret kan solbade og kan hygge jer om grillmaden, når sommeren viser sig fra sin bedste side. Haven byder på drivhus og masser af flotte roser om sommeren. Her er et langt kig over på Baunegårdens hovedhus med dens stråtækte lade og store have med to kæmpe hængebøge.
I kælderplan finder I husets lyse badeværelse i lækre materialer, og hvor afslapningen kan nydes i fulde drag i badekarret efter en lang arbejdsuge. Derudover får I dejlig stort vaskerum, hvor al vasketøjet kan samles på et sted og derved ikke forstyrre jer i boligens øvrige rum. Kælderplan byder herudover på 2 disponible rum, der ved nuværende ejer er indrettet som soveværelse og børneværelser, dog er kælderen ikke godkendt til beboelse. Huset er godt isoleret og med 5 individuelle gulvvarmezoner i kælderen, er her et fantastisk indeklima året rundt.
Med teltpløkkerne solidt sat her på Slotsvænget 16 får I ikke alene en skøn bolig men også en placering, der sørger for, at I er godt dækket ind i alt fra indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og alle hverdagens øvrige fornødenheder. Lyngby Hovedgade, som er Nordsjællands indkøbcentrum ligger blot 10 minutters gang fra huset samtidig med at I på en 15 minutters køretur kan stå midt på Rådhuspladsen. Huset ligger i den idylliske Bondeby, som er det gamle Kongens Lyngby med mange hyggelige stråtækthuse og brostensbelagte veje. I Bondebyen finder man også den hyggelige café Frøken Friis og Kulturstedet Lindegården, som byder på koncerter og mange forskelligartede arrangementer. Længes I efter åbne vidder har I for enden af vejen en sti, der fører ned til Slotsparken, hvor man også finder Sorgenfri Slot og Mølleåen. Her kan man nyde de lange løbe- eller gåture i naturskønne omgivelser og følge Mølleåen til Lyngby og Bagsværd sø eller tage turen forbi alle vandmøllerne på vej Øresund.
Her er helt sikkert det bedste fra to verdener samlet i én beliggenhed.
Fremvisningen venter kun på jer og er ét klik væk!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved