4970 Rødby
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
5
Bygget
1942
Størrelse
93 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
700 m2
Kælder
3 m2
Energimærke
F
Villa nær Rødbyhavn
Et område i en spændende og rivende udvikling
Tag med til Rødbyhavn, hvor vi nu har fornøjelsen af at slå dørene op til denne fine villa i halvandet plan. Her får I en ejendom, som kan anvendes til helårshjem eller som fleksbolig (kræver tilladelse hos kommunen), og huset byder på tre værelser og en rummelig stue. Her får både parret og den lille familie gode rammer om tilværelsen, og I bosætter jer i et spændende område.
Med adresse på Strandholmsvej 4 kan I se frem til en beliggenhed, der bringer jer tæt på hverdagens fornødenheder. Både busstoppested, daginstitution og indkøb er i cykelafstand, og så når I hurtigt motorvejen og vandet. Hele Lolland, og især Rødbyhavn, er inde i en rivende udvikling med Femern-forbindelsen og anlæggelsen af nye, rekreative kystområder med blandt andet en lagunestrand. Desuden er der flere store arbejdspladser i nærområdet.
I overtager en ejendom, som er opført i 1942. Huset fremstår generelt i pæn stand, hvorfor I har mulighed for at flytte ind i boligen, som den er. I kan også vælge at modernisere med en opdatering af farver og materialer, hvilket vil skabe et virkelig skønt hjem.
Jeres familieliv får især gode rammer i den store stue, hvor de charmerende, sprossede glaspartier giver et dejligt lysindfald. Her indretter I jer nemt med både et sofaarrangement og et spisebord, som kan samle familie og venner. En bred døråbning forbinder stuen med det ene værelse, og alt efter jeres ønsker og behov kan der etableres en mindre TV-stue eller et værelse her.
Stueplanet byder videre på et køkken, hvor det pæne inventar er arrangeret i en vinkelform. Afslutningsvis rummer etagen yderligere et værelse og et badeværelse, og fra entréen fører trappen jer til førstesal. Heroppe venter det sidste værelse, som fremstår utrolig rummeligt. I begge gavle strømmer lyset ind gennem sprossevinduerne, hvilket giver et dejligt, tværgående lysindfald.
Udenfor venter en overskuelig grund med en garage. Græsset breder sig rundt om ejendommen, og der er også et bålsted.
Lyder det som noget for jer? Så ring og hør nærmere allerede i dag.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved