8600 Silkeborg
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
6
Bygget
1999
Størrelse
186 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
805 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
B
Alletiders villa med flot have i Funder
Tæt på skov og Silkeborg Langsø
Leder I efter de perfekte rammer om familiens hverdag, hvor I både får en central og attraktiv beliggenhed, en velanlagt have og et hjem, der byder på alt det, I har behov for? Så skal I se med, når vi inviterer til fremvisning på Drejergårdsvej 34! Her venter denne charmerende og moderne villa. I kan glæde jer til 186 gode, velindrettede og lyse kvm. Velkommen til.
Samlingspunktet for samtaler, fælles aktiviteter og ikke mindst madlavningen bliver stueetagen, hvor et lækkert køkken-alrum har franske døre til stuen, så I nemt kan vægte samværet på tværs af rummene. Det stilrene køkken er udført i en hesteskoform med albuerum for flere, og nærved kan spisesektionen stå. Dette kan ideelt set være et langbord til gæsterne.
Ligeledes er den indbydende stue rummelig, og I kan både have bløde møbler og en legekrog til familiens yngste medlemmer. Her vil I nyde aftenstunder med film og brætspil, og der er adgang til stueplanets to værelser, som kan fungere som forældresoveværelse og hjemmekontor. Ligeledes er det i dette plan, at I finder badeværelset med badekar og brus samt et bryggers.
Førstesalen supplerer med tre værelser, en indretningsvenlig repos og endnu et badeværelse, hvorfor forholdene må siges at være ideelle for familien. I har nemlig mulighed for at skabe et særskilt børneafsnit heroppe, hvor reposen eller det ene værelse kan fungere som multirum med legesager, gamingudstyr og diverse hobbyartikler. Det er endnu en bonus, at I også får to badeværelser, så I undgår sure miner og bruserkø mandag morgen.
Fra vejen tager boligen sig imponerende ud, og indtrykket fortsætter på bagsiden, hvor havearealet står klar til sommerens fornøjelser. To fine terrasser kan indtages med havesættet, grillen og solstolene, og så er haven overskuelig og nem at holde. Der er desuden plads til legehuset, sandkassen eller et gyngestativ, hvis I da ikke drømmer om drivhus og højbede.
Cykelturen til Funder skole, idrætsfaciliter eller vuggestuen tager kun 5 min. Indkøb kan nås i gåafstand eller 5 min på cykel. Endelig er der gode busforbindelser og cykelafstand til Silkeborgs centrum og meget nem adgang til motorvejen kan du være i Herning på 20 minutter og Aarhus på ca. 30 min.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved