4632 Bjæverskov
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Rækkehus
Antal rum
4
Bygget
1980
Størrelse
132 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
155 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
B
Et smukt placeret rækkehus i skøn natur
I Vemmedrups gode lokalsamfund med alt, I behøver
På Kastanjevej 62 finder I et af Vemmedrups bedst placerede rækkehuse. Her kan I tælle smuk udsigt til byens grønne områder med i jeres nye hjem, mens hele hverdagen nemt kan nås indenfor byens grænser. Velkommen til!
Entréen byder jer indenfor med plads til at komme af med overtøjet og lande i hjemmet. Herfra har I indgang til boligens første badeværelse og et disponibelt rum samt fordelingsgangen. Herfra tilgår I køkkenet fra 1980, hvor der er tænkt praktik ind i de gode skabsløsninger samt megen bordplads plus et hyggeligt spisehjørne. Stuen finder I også på etagen, og her er fornem plads til spisebordsafdeling samt et hyggeligt sofahjørne – alt sammen til et dejligt lysindfald, der sikrer en god rumfølelse. Herfra har I også udgang til en solrig vestvendt have med fliseterrasse.
På førstesalen møder I en lille repos med indgang til husets andet badeværelse med brus og badekar til lidt ekstra hverdagsluksus, mens også boligens 3 gode værelser befinder sig på etagen. Her er altså plads til indretning af både soveværelse, børneværelse og hjemmekontor.
I kan nyde de åbne vidder fra hjemmet med den skønne udsigt til naturen, men ønsker I endnu mere natur, kan I let på en 10 minutters gåtur nå Lellingeskovene med Køge Å, og for cykelentusiaster er der fine ruter langs Køge Å og over til Ejby Mose. Når hverdagens indkøb skal klares, ligger en rigtig god Rema 1000 kun 300 meter hjemmefra, mens den nyrenoverede Vemmedrup Skole ligger omtrent 800 meter sydvest på. Tæt ved Vemmedrup finder man tilkørslerne til Vestmotorvejen, og der er ramper til og fra både København og Jylland. Dette gør det blandt andet muligt at nå Køge Nord station på 10 minutter. Desuden har Vemmedrup også gode busforbindelser mod Køge med gymnasium og en hyggelig gammel bykerne og et nyt flot havnemiljø.
Book jeres fremvisning allerede nu, så tager vi os glædeligt af resten!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved