9000 Aalborg
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Ejerlejlighed
Antal rum
4
Bygget
1942
Størrelse
169 m2
Plan
0
Ombygget
-
Grund
0 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
C
Unik penthouselejlighed i to niveauer med flot udsigt
Fantastisk adresse ved fjorden og Vestbyens kulturliv
Tag med til toppen af Schleppegrellsgade 80 i Aalborg Vestby, hvor vi nu har fornøjelsen af at invitere jer indenfor i denne 169 kvadratmeter store penthouselejlighed, der på unik vis er udformet i to niveauer og derved skaber en super fed rumfornemmelse med masser af plads, lys og luft i hele boligen! Samtidig kan lejligheden prale af en enestående udsigt til himlen via de mange vinduespartier, mens I ude fra den store terrasse kan beundre synet af parken nedenfor, Limfjorden og Lindholm Strandpark på den anden side.
Der er tale om en vaskeægte livsnyderlejlighed, der i dag præsenterer sig med ét stort soveværelse øverst oppe, som ligger i forbindelse med sit eget disponible rum, der kan anvendes som walk-in eller lignende. Dermed er lejligheden først og fremmest henvendt til det magelige par, der drømmer om masser af plads at indrette sig på; plads til gæster, fester og en kreativ hverdag tæt på byens puls og kunstneriske zone. Samtidig giver de mange kvadratmeter også mulighed for, at I kan etablere et ekstra værelse eller to, hvis I ønsker at overtage boligen som børnefamilie, eller ønsker at bo delevenligt.
Foruden det store soveværelse byder øverste etage også på en skøn, åben stue med smukke lyse trægulve, loft til kip og fritliggende bjælker samt udgang til den udsigtsfulde terrasse. Endelig fremviser etagen endnu et praktisk disponibelt rum samt et flot badeværelse med særskilt bruseplads. Underetagen rummer også et brusebadeværelse, som tilgås via de funktionelle vaskebryggers, og derudover prydes etagen af et lækkert køkken-alrum opført i stilrene, lyse materialer og med samme flotte trægulv samt spots i loftet; bortset fra spiseafdelingen, som er åben med loft op til overetagen! Også hernede er der udgang til en dejlig altan.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen for enden af en stille og rolig vej, som praktisk talt grænser op til Fjordmarken og hele det skønne miljø omkring Limfjorden og vandet – havnebad, street food market osv. Derudover er I tæt på Vestbyens nye kreative og kunstneriske boble samt Kulturbroen, stationen og naturligvis Aalborg Centrum med alt, hvad hjertet begærer!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved