2500 Valby
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Ejerlejlighed
Antal rum
2
Bygget
1939
Størrelse
59 m2
Plan
0
Ombygget
-
Grund
0 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
D
Klassisk 2V’er med postnummer i Valby
Delevenlig planløsning
Der er rift om de toværelses lejligheder i byen, for det er en type bolig, der tiltrækker alt fra vennerne, der vil dele adresse i studieårene, til de unge par, der leder efter deres første fælles hjem. Hører I til blandt de mange, der jagter den attraktive boligtype, skal I uden tvivl læse med, når vi vender blikket mod denne toværelses lejlighed med postnummer i Valby.
Når I ankommer til adressen, bliver I budt velkommen af en pæn ejendom, der er et klassisk eksempel på den enkle 30’er-arkitektur, som den præsenterer sig med sin gule murstensfacade og sine hvide vinduesrammer. Herfra går turen op til lejligheden, som står klar til at tage godt imod jer, og turen starter i entréen, hvor der er plads til at indrette sig med nogle smarte opbevaringsløsninger til overtøjet.
Planløsningen er delevenlig, og den fordeler sig på bedste vis. Det betyder blandt andet, at I fra entréen har adgang til samtlige rum; køkkenet, soveværelset, den dejlige stue samt det hvide flisebadeværelse med brus. I køkkenet er pladsen godt udnyttet, så der er fin skabs- og bordplads, og så tilberedes aftensmaden fremover på gaskomfur. Som prikken over i’et kan I lave mad med udsigt til det grønne gårdmiljø, og i det lune sommervejr er det oplagt at rykke herned med middagen.
På jeres vej gennem lejligheden vil I bemærke de originale plankegulve, som komplementeres af traditionelle fyldningsdøre, og tilsammen skaber det et hjem med sjæl og varme. Plankegulvet følger jer både på soveværelset, i entréen og i stuen, og sidstnævnte giver jer et herligt opholdsrum, hvor I kan indrette jer med såvel en spiseplads som et hyggeligt sofahjørne. I kan se lejligheden som et hvidt lærred, der blot venter på nye ejere, der har nye, spændende indretningsidéer med i bagagen; med lidt maling og nogle kreative løsninger kan I altså skabe præcis det hjem, I drømmer om.
Alt det tilsættes adressen, som giver jer nem adgang til både bylivet og de rekreative områder. I bor med kun 500 meter til nærmeste indkøbsmulighed, og cyklen tager jer hurtigt til cafébesøg og shopping i centrum af Valby, men samtidig har I gåafstand til Vigerslevparken og Valbyparken, som byder på alt fra perfekte løberuter til en nyanlagt badestrand.
Velkommen til jeres nye hjem!
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved