6854 Henne
Solgt
Type
Sommerhus
Antal rum
5
Bygget
1970
Størrelse
158 m2
Plan
2
Ombygget
2004
Grund
1984 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
-
Eksklusivt sommerhus med sans for detaljen i smukt naturområde med fantastisk udsigt
Årlig lejeindtægt på kr. 300.000 plus forbrug
Det stråtækte, nyrenoverede sommerhus her på Regnspovevej 2 i hyggelige Henne Strand kan nu blive jeres tilflugtssted, når fridagene skal nydes væk fra hverdagen. Indretningen er tro mod den ældre stil og med sans for den moderne detalje – velkommen indenfor!
Når I træder ind ad døren til jeres nye fritidshus, mødes I af den rummelige entré, hvor I med det samme vil lægge mærke til de smukke synlige bjælker, som går igen i alle rum. Fra entréen kommer I ind i husets spisestue i forbindelse med det åbne køkken. Her er kræset for detaljerne, og I kommer bestemt ikke til at gå på kompromis med kvalitet nogen vegne. Ved siden af det flotte køkken med mørke fronter og flotte messingdetaljer finder I plads til at placere det store spisebord foran indbygningspejsen. Her kan I samle hele familien til hyggelige stunder, hvor I rigtig kan nyde hinandens selskab.
De 3 af fritidshusets 4 værelser er I stueplan, hvor I er sikret plads til alle overnattende gæster. Husets to flotte badeværelser finder I også i stueetagen, hvoraf det ene tilmed er forsynet med badekar – en ekstra luksus på jeres sommerhusferie.
På førstesal er husets opholdsstue med panoramavindue til kip, hvor I rigtig kan nyde den fantastiske udsigt over Blåbjerg Klitplantage. Det er også her I finder husets sidste værelse, der ligesom stuen giver jer en skøn udsigt og dejligt lysindfald fra det store vindue. Over værelserne har I en lille hyggekrog på hemsen, hvor børnene kan lege.
Udenfor kan I nyde skønne solskinstimer på jeres træterrasse med hyggelige solkroge og plads til terrassebordet. Gåturene i området og ned til stranden kan nydes lige meget, om det er med solbrændte næser fra sommersolen eller røde kinder fra vinterkulden – I får smuk natur året rundt! Desuden kan I finde lækker mad og gode is samt indkøb inde i byen. Kort sagt alt I skal bruge på jeres ferie.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved