4540 Fårevejle
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
9
Bygget
1900
Størrelse
210 m2
Plan
2
Ombygget
2009
Grund
1374 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
C
Fantastisk lys, moderne og indflytningsklar villa med flexboligstatus
Landlig charme med naturskøn kulperet grund
Lige i smørhullet mellem Fårevejle by og det naturskønne Ordrup Strand ligger den lille, landlige flække Riis, som blot er hjemsted for enkelte naboejendomme; ellers er det de frie, åbne vidder og den smukke natur, der dominerer!
At bo her føles virkelig idyllisk! Man mærker, hvordan roen sænker sig, og man oplever at have god plads og luft omkring sig. Naturen er i højsæde, og indenfor rækkevidde kan I besøge rekreative legepladser, grønne skove, beskyttede naturområder og udsigtspunkter samt den skønne Ordrup Strand med hvidt sand og børnevenlige forhold!
Samtidig er der kun 1,5 kilometer ind til Fårevejle, så man bor praktisk talt lige i udkanten af bybilledet og kan nemt cykle til Fårevejle Hallen, Rema 1000, Lægehuset, boldklubben og golfbanen på syv minutter! Derudover har I syv kilometer til Asnæs, hvor I finder resten af hverdagens faciliteter – heriblandt Asnæs Skole, sportshal og svømmehal, Asnæs Centret med forskellige forretninger, Odsherreds Gymnasium og meget, meget mere. Endelig tager det under en halv time i bil at køre ind til Holbæk C!
Med adresse på Ordrupvej 36 får I let adgang til det hele – både natur og byliv. Jeres nye bolig ligger omkranset af den skønneste havegrund på 1.374 kvadratmeter, som udfolder sig i et kuperet terræn med en skrånende have fuld af frodige æbletræer og den smukkeste udsigt henover det farverige landskab! Der er ligeledes anlagt en dejlig terrasse; en sand oase med forskellig beplantning og god plads til havemøblerne.
Selve ejendommen fra år 1900 råder over 157 rummelige kvadratmeter, og dertil følger et lækkert nyere anneks fra 2009 på yderligere 75 kvadratmeter. Annekset er hjemsted for den store opvarmet dobbeltgarage, men også for et stort, funktionelt bryggers med vaskefaciliteter, et flot badeværelse med brus samt en stor, åben 1. sal, som kan tages i brug på et væld af måder.
Stuehuset er i alt indrettet med tre værelser – ét i stueplan og to ovenpå, hvilket gør boligen ideel for børnefamilien. Ovenpå er der imellem de to værelser tænkt over at løse ét af hverdagens problemer; nemlig opbevaring! Skunken er nemlig udnyttet med masser af skabsplads, så I snildt kan få plads til hele garderoben.
Tilbage i stueplan rummer villaen yderligere et badeværelse med brus i forlængelse af entréen samt et stort, åbent køkken-alrum i samspil med stuen. En utrolig lys og lækker afdeling, der spiller sammen med resten af husets moderne, istandsatte stil – et hjem, som er fuldkommen indflytningsklart og parat til jeres ankomst!
Ansvarlig ejendomsmægler: Kirstine Norre Nielsen
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved