6920 Videbæk
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
6
Bygget
1970
Størrelse
180 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
780 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
C
Regulært familiehjem med mange værelser og masser af muligheder
Eftertragtet beliggenhed i Videbæks fuglekvarter
Hvem vil ikke gerne flytte til Videbæks absolut mest attraktive og børnevenlige familiekvarter? Svalen 7 ligger midt i det rolige område som et paradis, hvor alle aldersgrupper kan føle sig trygge, og på adressen har en super regulær villa til huse. Gule murstensfacader og grønne plæner omkranser hjemmets 180 kvadratmeter, der fordeler sig over to etager, og selvom herligheden så dagens lys for første gang for 50 år siden, er det gennemgående vedligeholdt med mange fine, nutidige løsninger.
En indkørsel beklædt med klassiske herregårdssten fører op mod den integrerede garage, hvor bilen kan stå tørt og varmt, altid klar til at tage på eventyr. Førstehåndsindtrykket af selve huset sætter baren højt. De flotte, sprossede vinduer giver et helt moderne udtryk, og når det kommer til baghaven, der putter sig mod øst, er den fint omkranset af grønne hække og træer, som giver masser af privatliv til sommerstemningen.
Gode, lyse rum fylder godt ud i den indvendige indretning, der med det sammen afslører sig som et mulighedsrigt hjem. Den nuværende planløsning byder sig med entré, køkkenalrum, vinkelstue, bryggers, WC og gangareal i stueplan, mens overetagen åbner sig op med hele fem værelser og et badeværelse - intet står i vejen for den store families drømme! Der er endda utroligt mange opdateringer, som giver ynde til dagligdagens praktikaliteter. Køkkenet er det rum, der svarer bedst til de moderne tendenser, for hesteskoformen, de grebsløse fronter og den åbne løsning mod alrummet kan langt hen ad vejen opfylde den smarte families krav. Men kan der gøres mere? Naturligvis! Gulvet og backsplashmosaiken kan skiftes, så lyset reflekteres bedre, og der kan sågar åbnes op mod stuen, så der kommer endnu mere volumen under vingerne. Badeværelset er ligeledes som hevet ud af et boligmagasin med de flotte fliser og separat brus, mens bryggerset indeholder alt det, der behøves.
Et hjerte er stuemiljøet, der virkelig giver baghjul til andre hjem. Dette enorme rum kan samle både den tætte familie vinteren over og byde op til dans, når forsamlingsforbudet endelig hæves, og indtil da kan I hygge jer med at indrette, så det passer til jer. Sidst men ikke mindst kan alle de fem værelser uden problemer benyttes som soverum, så hele børneflokken får rum til nattesøvnen.
Den midtjyske by Videbæk ligger lige i smørhullet mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing med en køretur på omtrent en halv time til hver - perfekt for pendleren, der gerne vil hurtigt hjem til aftensmad. Selve byen kan både prale af smukke, grønne områder og alle de dagligdags fornødenheder, der er behov for. I kommer altså ikke til at mange noget på Svalen 7!
Ansvarlig ejendomsmægler: Kirstine Norre Nielsen
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved