9800 Hjørring
Solgt
Kontantpris
-
Udbetaling
-
Månedlig ejerudgift
-
Type
Villa
Antal rum
6
Bygget
2008
Størrelse
237 m2
Plan
1
Ombygget
-
Grund
989 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
C
Fantastisk etplansvilla!
Ideel planløsning med forældre- og børneafdeling
Velkommen på H.C Andersens Vej 94 i Hjørring, hvor denne fantastiske etplansvilla befinder sig. Villaen er oplagt til familien, med dens ideelle planløsning indrettet med forældre- og børneafdeling. Udenfor findes fantastiske arealer i form af den skønne have og varme træterrasse.
Boligen fra 2008 indeholder alt hvad man kunne ønske. Den flotte murstensfacade byder dig velkommen fra første øjekast, og man ser med der samme, at dette er en unik bolig, der bare skal opleves. Gennem hele boligen får man gulvvarme på samtlige kvadratmeter, inklusive i den integrerede garage som prikken over i’et.
Træder vi indenfor mødes vi af boligens lyse entre. Fra entreen er der adgang til et rummeligt bryggers samt ét af boligens hele 5 værelser, oplagt til hjemmekontor eller hobbyrum. Herfra træder vi ind i boligens køkken-alrum hvorfra vi ledes videre ind til stuen. Gennem alle rummene ses store vinduespartier, der skaber et perfekt lysindfald, uanset hvor man befinder sig. Dette forstærkes endvidere i stuen, hvor vi finder loft til kip med dertilhørende panoramavinduer. Her kan man virkelig nyde solens varme og finde sig til rette i dette lyse rum. Invita køkkenet fremstår lyst og moderne, og er klar til at fungere som et oplagt samlingspunkt for hele familien.
I begge ender af huset finder vi velindrettede soveafdelinger til voksne såvel som børn og unge. Børne-afdelingen består af 3 store værelser forbundet af en rummelig gang, der kan bruges som multirum. Herfra er der adgang til boligens ene badeværelse samt et mindre depot.
I forældreafdelingen er der kredset for detaljerne. Her er der direkte adgang fra soveværelset til eget badeværelse samt et stort walk-in-closet – Her kan der virkelig tales om et master-bedroom.
Den store sydvestvendte cumaru træterrasse fra 2020 kan uden tvivl danne rammerne for gode stunder med familie og venner i solens varme stråler. Her er der virkelig plads til at indrette sig med både plads til spiseområder samt loungemøbler, så de lange sommerdage virkelig kan nydes. Til boligen hører også en stor have, der fremstår yderst velholdt.
I området omkring boligen finder du alt hvad hverdagen har brug for. I dette attraktive område er der både indkøb, skole, institution, sportsfaciliteter og offentlig transport indenfor kort afstand. Hele området er forbundet af stisystemer, så du trygt og roligt kan lade de yngre navigere rundt uden bekymringer.
Dette er uden tvivl et hus der skal opleves.
Hold mig opdateret
Send mig en mail ved