8900 Randers C
Kontantpris
895.000 kr.
Udbetaling
45.000 kr.
Månedlig ejerudgift
1.086 kr.
Type
Ejerlejlighed
Antal rum
2
Bygget
1881
Størrelse
70 m2
Plan
0
Ombygget
1989
Grund
0 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
D
Lys og indbydende 2V’er på toppen af Randers
Lejlighed med tiltalende placering midt på gågade
Midt på en af Randers hyggelige gågader ligger denne dejlige toværelseslejlighed. Lejligheden fremstår lys, indbydende og indflytningsklar til parret eller singlen, der gerne vil bo i charmerende omgivelser, og med placeringen på tredje sal, får I en hverdag på afstand af gadebilledet, så det er op til jer, hvornår I vil nyde gågadens gode stemning. Den store entré giver gode muligheder for opbevaring, og herfra kan I tilgå resten af lejlighedens rum.
Badeværelset fremstår moderne med lækre elementer, der giver skabsplads og rummelig bruseniche, samt mulighed for vaskefaciliteter, og det oplagte soveværelse har masser af plads til både dobbeltseng og opbevaring.
Lejlighedens primære opholdsrum har køkken og stue i åben forlængelse af hinanden, så I altid kan følge med i samtalen, hvorend I befinder jer. Køkkenet er opført i et lyst og tidsløst design med alt i hårde hvidevarer, og der er lagt vægt på opbevaringsplads. Derudover er der rummeligt nok til en spiseafdeling, hvor I kan have alle jeres nærmeste på besøg!
Stueafsnittet får godt med lys ind fra de store vinduer, og der er gode muligheder for at indrette både afslapningsområde samt et hjemmekontor - eller hvad end I har brug for! Fra stuen har I adgang ud til lejlighedens charmerende altan, hvor I kan nyde morgenkaffen og andre hyggelige stunder med udsigt ud over gården.
Udenfor lejligheden er en skøn gårdhave med mulighed for at spise ude samt plads til cykelparkering. Med placeringen på en af Randers' mange gågader får I hyggelig stemning uden biltrafik. Der er gode indkøbsmuligheder og et væld af caféer og restauranter lige uden for hoveddøren, så I altid har noget at tage jer til! Randers Busterminal ligger kun 50 meter væk med gode forbindelser rundt i nærområdet, og hvis I er til vand, så ligger havnen med skellet mellem Gudenåen og Randers Fjord lige ned ad vejen.
Hvis I booker fremvisningen, skal vi nok klare resten – så skal I bare glæde jer til at opleve lejligheden, der måske kan være jeres nye hjem!
Vil du høre mere om boligen?
Ansvarlig mægler
Steffen Christensen
Ejendomsmægler