Estaldo blev stiftet i 2020 og har på blot to år opbygget et koncept, der gør det markant billigere og mere gennemskueligt at sælge sin bolig i Danmark. Virksomheden er stiftet af serieiværksætter Jakob Neua Nørgaard, ejendomsmægler Ann Rosenskjold samt udviklerne Tibold Kandrai og Roland Pop.
I dag beskæftiger virksomheden 19 medarbejdere, som hver eneste dag kæmper for at forbedre vilkårene for de danske boligejere. Estaldo har ved udgangen af 2021 opnået en plads som Danmarks 5. største ejendomsmæglerbutik ud af ca. 1.500 butikker på landsplan målt på antal boliger til salg. Det tyder altså på, at danskerne tror lige så meget på vores koncept, som vi gør – og dét er vi hammerglade for!